Moderne tider 1849-1919

Et herregårdshistorisk undervisningsforløb målrettet ungdomsuddannelser

Tiden fra Grundlovens indførelse og frem til årene efter Lensafløsningen er omdrejningspunktet for dette undervisningsmateriale, der består af to lektioner med fremstillingstekster, arbejdsspørgsmål og kildetekster. Forløbet Moderne tider på herregården 1849-1919 er sidste ud af tre kronologiske forløb om herregårdenes historie under Jagten på Fortiden målrettet ungdomsuddannelser. Ved at anvende alle tre undervisningsforløb med hver to til tre lektioner, øves elevernes tidsfornemmelse og indsigt i den historiske forandringsproces med fokus på de lange linjer.

Gennem undervisningsforløbet kan eleverne kombinere viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks og Europas historie i perioden 1849-1919 med fordybelse i periodens styreformer, konflikter, ideologier og samfundsklasser. Herregårdenes og adelens historie fungerer i undervisningsmaterialet som udgangspunkt for en belysning af sammenhængen mellem den lokale, nationale og globale udvikling i det danske styre. Opgaver såvel som fremstillingstekster har fokus på udvikling af demokrati, menneskerettigheder og lighed i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Materialet stiller desuden skarpt på vilkår og demokratiske rettigheder for tyendet på de danske herregårde i perioden og belyser samtidens politiske partier. Forløbet henvender sig til undervisningen i historie på A- niveau og kan eksempelvis anvendes som et kronologiforløb i 3.G. Før gennemførelsen af undervisningsforløbet kan klassen med fordel se undervisningsfilmen Moderne tider på herregården 1849-1919.

 

Forløbsoversigt:

1. Lektion – De glemte arbejdere på landet – Tyendelov og Medhjælperlov.

2. Lektion – Opgøret med det danske godssystem – Lensafløsningen 1919.

Faglige mål:

  • Eleven kan analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
  • Eleven kan forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
  • Eleven kan reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
  • Eleven kan indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.
  • Eleven kan bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
  • Eleven kan demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
  • Eleven får overblik over brud og kontinuitet i forhold til adelstanden.
  • Eleven kan læse og analysere autentiske kilder.

Didaktisk metode: 

Klasseundervisning, pararbejde, rollespil, gruppearbejde med fokus på induktivt princip samt visuel indlæring.

 

1. lektion, De glemte arbejdere på landet
Tyendeloven og Medhjælperloven

 

 

Introduktion

Herregårdene var ved indgangen til forrige århundrede de største arbejdspladser på landet med et væld af ansatte i hovedbygning, avlsbygning, have, samt i skov og på mark. De mange danskere i tjenesteforhold havde imidlertid ikke stemmeret, og deres juridiske muligheder i forhold til arbejdsgiver var stærkt indskrænkede.

Lektionsoversigt:

  • Tavlegennemgang af det læste materiale med fokus på tyendets – og den øvrige danske befolknings demokratiske rettigheder i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1921 med gennemgang af spørgsmål til baggrundsmateriale.

  • Kildeanalyse i grupper.

  • Grupperne skal dernæst opdele paragrafferne i Tyendeloven, sådan at de paragraffer der giver tyendet (en fæstemand) mulighed for at opsige arbejdsforhold samt de paragraffer, der giver arbejdsgiver mulighed for at opsige arbejdsforhold.

  • Resultaterne af kildearbejdet gennemgås i plenum.

Baggrundsmateriale, læses som lektie før lektionen:

Spørgsmål til baggrundsmateriale:

  • Hvordan karakteriseredes livsvilkår og særligt retsstilling for tyende på herregårde 1800-tallet?

  • Hvilken funktion havde skudsmålsbogen, og hvilke udfordringer medførte denne for tyende?

  • Hvilke forandringer medførte Tyendeloven 1854?

  • Nævn en eller flere ændringer, som Medhjælperloven 1921 medførte for de mange ansatte på landets herregårde?

  • Hvordan forandredes tyendets retsstilling igen i 1921?

  • Hvilken rolle spillede begrebet lydighed i forhold til tyendets retsstilling frem til 1921?

Faglige begreber:

Tyendelov, Tyendesag, Medhjælperlov, stemmeret, godset som husstand og retslig enhed, birkeret, den patrimoniale husstand, husjomfru, daglejer, husmand, lydighed, godsejerens revselsesret.

 

Kildeanalyse:

Læs Tyendeloven her.

  • Læs Tyendeloven i grupper og start med at fastsætte afsender- modtagerforhold, kildetype, troværdighed og ophavssituation. Dernæst skal lovens paragraffer deles op i de paragraffer, der giver arbejdsgiver mulighed for at opsige tyendet og de paragraffer, der giver tyendet (fæstemand) muligheder for opsigelse.

  • Ovenstående gennemgås i plenum efter endt gruppearbejde.

 

2. lektion- Opgøret med det danske godssystem

Lensafløsningen 1919

 

Forløbsbeskrivelse:

  • Opsamling på sidste undervisningsgang om tyendets retsstilling.

  • opgave 1, gennemgang af de to læste tekster fra baggrundsmaterialet.

  • Opgave 2, kildeanalyse. Den ene del af klassen arbejder med brevveksling mellem Mogens Frijs og Edward Brandes, og den anden del af klassen arbejder med skildringer af godsejerpolitikere i venstre- og højrepressen. Fremlæggelse for en klassekammerat, der har arbejdet med den anden kilde.

  • Opgave 3, rollespil om dansk politik og dets mærkesager i begyndelsen af 1900-tallet.

Baggrundsmateriale- lektie før lektionen:

  • Læs Lensafløsningsloven 4. oktober 1919 her.

  • Læs om de politiske partier 1848-1901 her.

Faglige begreber: 

Herregårdenes Indian Summer, konstitutionelt monarki, 2-kammersystem, Grundlovsændringer, provisorieårene, J.B.S. Estrup, visnepolitikken, parlamentarisme Lensafløsningen, majorat.

Opgave 1, Arbejdsspørgsmål til baggrundsmaterialet:

  • Hvilken magt havde godsejerne fra 1849 til 1919?
  • Hvilke konsekvenser fik indførelse af en fri forfatning for godsejerklassen og den samlede adelsstand?
  • Hvordan beskrives lensafløsningen?
  • Hvilke motiver beskrives i teksten? Hvilke politiske standpunkter?
  • Oplist de vigtigste politiske partier fra perioden samt deres standpunkter.

Opgave 2, Kildeanalyse:

Analysen af kilderne indledes med fastsættelse af afsender-modtagerforhold samt
bestemmelse af kildetype, troværdighed og ophavssituation. Dernæst besvares
nedenstående analysespørgsmål:

Kilder:

  1. Brevveksling mellem Mogens Frijs og Edward Brandes 1909-1922.
    • Analysespørgsmål: Hav fokus på brevskrivernes politiske baggrund samt

      bevægegrunde for synspunkter.

  2. Skildringer af godsejerpolitikere i venstre og højrepressen i Roskilde og Lejre-kredsene i 1885 og 1890.
    • Analysespørgsmål: Fastlæg de to avisers politiske tilhørsforhold samt

      baggrund for fremstilling af sagen.

Kilde 1: Breve mellem Mogens Frijs og Edvard Brandes 1909-1922
Brevveksling mellem Mogens Frijs og Edvard Brandes om Lensafløsningen.

Introduktion

Mogens Frijs havde, som ejer af en af landets største grevskaber, Frijsenborg, en personlig interesse i en lensafløsning, da han kun havde døtre, som ikke kunne overtage Frijsenborg. Frijsenborg skulle i stedet gå til en fjernere mandlig slægtning, og tidligere forsøg på at få den ældste datter kørt i stilling som efterfølger var mislykkedes. Eneste løsning på at sikre at godserne kunne gå til Mogens Frijs egne børn var at få sikret en afløsning og overgang til fri ejendom. Samtidig var han af den klare overbevisning, at tiden var moden til en afløsning. Frijs var i dette spørgsmål, men også i øvrigt en ener i gruppen af godsejerpolitikere, idet han forfulgte en forsonings- og kompromispolitik i forfatningskampen, som fulgte provisorietiden. Han brød sågar med Højre og blev leder af de såkaldte Frikonservative. Det er også i dette lys hans samarbejde og venskab med den radikale kulturpersonlighed, journalist og forfatter, Edvard Brandes tog sin begyndelse, da Brandes blev valgt til Landstinget i 1906, og senere finansminister i regeringen under Zahle.  Dette førte fra 1909 til en løbende brevveksling mellem de to mænd, som varede indtil Mogens Frijs død i 1923. Brandes og Frijs indtog en moderat position i spørgsmålet og lensafløsningen, men i enden fik de ingen afgørende indflydelse på lensafløsningens endelige udformning, som da heller ikke blev nær så moderat, som Frijs og Brandes havde forestillet sig.

Frijsenborg, Hammel, 26. Juni 1916
Kjære Doctor Brandes
Takker Dem for de tilsendte Sager. Majoratsforslaget lader jo virkelig til at være kommet ind i en god Gænge. De kan forstaa, at det ikke er med let Hjerte, at jeg gaar med til Ophævelsen af en Institution, der har skabt lette og lykkelige Vilkaar for mine Forfædre og for mig selv, og hvortil jeg fra min Barndom har følt mig knyttet; men jeg indser fuldt ud, at det ikke alene er det forstandigste nu at gaa med dertil, men at det ogsaa for den fremtidige Betryggelse af Eiendomsforhold her i Landet har sin store Betydning, at et Forhold som dette løses frivilliggt og uden at der kan siges at være en Spoliation [ødelæggelse] af de Besiddende. I Betragning heraf sætter jeg den største Pris paa, at Procentafgiften til Staten gives som Erstatning for, hvad Staten anser som Hævelse af en Servitut….

Frijsenborg, Hammel, 4. Januar 1919
Kjære Doctor Brandes
Mine bedste Ønsker om et godt Aar. Disse Linier for at sige Dem, at jeg siden vi sidst saaes fra forskjellige Majoratsbesiddere har faaet Anmodning om, da det formodes at Lovvforslaget om Majoraters Overgang til fri Eiendom kommer for snart efter Nytaar, at sammenkalde et Møde for disse for at drøfte Sagen. Jeg svaret herpaa, at da jeg i sin Tid forsøgte at løse Spørgsmaalet paa en efter mit Skjøn acceptabel Basis, blev jeg svigtet af samtlige mine Colleger; jeg saa mig derfor ikke istand til at tage Initiativet; derimod skulde jeg være villig til at hjælpe med Raad, hvis saadanne ønskedes…

Frijsenborg, Hammel, 6. Januar 1919
Kjære Doctor Brandes
Paa Onsdag er det min Hensigt at komme til Byen og blive et Par Maaneder. Siden vi sidst saaes , er jeg blevet bestormet med Forespørgsler, om jeg vidste noget om Majoratssagen. Jeg har i Overensstemmelse med vor Aftale ikke sagt noget, kun raadet til at afvente om der kom noget Forslag iaar og ikke foretage noget før dette skete. Jeg hører nu, at der har været afholdt Møde for Majoratsbesidderne i Odense, jeg har ikke været indbudt dertil, men finder det uheldigt at der tales om Sager, man ikke kjender, men det lader jo til, at vi Danske har en uheldig Trang til at foregribe Tingene og dermed skabe Vanskeligheder…

Finansministeren 6. Januar 1919.
Kære Grev Frijs!
Mange Tak for det i Dag modtagne Brev og for gode Ønsker, som jeg af Hjertet gengælder. Jeg haaber at træffe Dem under Deres Ophold her i Byen og vil da bedre kunne fortælle Dem om Lens-Forslaget end her skriftligt. Dette er endnu ikke Saa langt som til Forelæggelse. Foreløbig er der et Udkast, bygget paa det af Dem kendte paa “vort” Forslag blandet sammen med Venstres fra Landbokommissionen hvad Successor angaar. Naturligvis  er det meget “grummere” end vort hvad Afstaaelse af Kapital og hvad Ekspropriation af jord angaar. Men først foreligger der for Regeringen (eller rettere for det radikale Venstre) det Spørgsmaal om Socialdemokraterne overhovedet vil gaa med til en Behandling af Sagen nu eller de vil forbeholde sig denne som blodrødt Agitationsnummer ved Møder og Valg. 
Spørgsmaalet er af Zahle blevet forelagt Stauning  men er endnu ikke blevet besvaret af ham, der skal forhandle med det ferierende Parti. Selve Lovforslaget underkastes for Tiden et Gennnemsyn af et af Landbokommissionens Medlemmer, som jeg i 1916 forhandlede med nemlig Departementschef (i Finansministeriet) Riis-Hansen, og ved han Hjælp mener jeg, at jeg under en Forhandling, som Zahle og han og jeg skal have om Forslaget, kan faa dette saa skikkeligt som paa nogen Maade muligt under de nuværende Omstændigheder, der rigtignok er saa ugunstige som tænkeligt for Billighed overfor en forsvarsløs lille Kreds af Besiddende. Under 20 Pct. slipper disse i hvert Fald ikke som Affindelsessum i Forslaget. Om man kan haabe, at Forslaget i Rigsdagen vil blive forbedret af Venstre og Konservative aner jeg ikke. En Mulighed ligger deri, at Hensigten er samtidig at forelægge et Forslag om “Erhvervelse af Jord” ved Ekspropriation, naar denne er fornøden for at skaffe Jord til Husmænd. Forslagene skulde udfylde hinanden, men jeg anser det for utænkeligt, at Landstingsflertallet kan gaa med til det sidste. Imidlertid, hvis der saa heller intet blev af det første, var der saa noget vundet? Foreløbigt staar jeg paa det Standpunkt, at hvis der kunde nu dette Foraar gennemføres et nogenlunde rimeligt Forslag med Besiddernes Samtykke, vilde dette være at foretrække. Men naar De kommer, kan jeg jo vise Dem Forslaget og vi kan tales nærmere ved. Megen Indflydelse faar jeg næppe. Jeg har egentlig her og i andre Sager at vælge mellem: enten at gaa eller at øve en minimal Indflydelse. Og naar jeg ikke gaar, er det dels fordi jeg tror Sommeren vil bringe Ændringer i vore politiske Forhold, det paa Grund af en vis Sløvhed….

(“Finansministeren og Lensgreven: en brevveksling mellem Edvard Brandes og Mogens Frijs 1909-1922. Kristian Hvidt (udg.): Danske Magazin, rk. 9, bd. 1, h. 1, 1997, s. 97-208.)
(Inspiration, hvor de her bragte citater helt eller delvis også er bragt og fremhævet:
Erichsen og Tamm: ”Grever, baroner og husmænd”, s. 90-93.)

Edvard Brandes (1847-1931) var en fremtrædende dansk kulturpersonlighed, radikal politiker og finansminister. Venskabet med den frikonservative Mogens Frijs skabte en politisk forbindelseslinje mellem de to politiske grupperinger.
Foto: danmarkshistorien.dk

Kilde 2: Skildringer af godsejerpolitikere i venstre og højrepressen i Roskilde og
Lejre-kredsene i 1885 og 1890

 

Introduktion

I det tidlige demokrati spillede adelen fortsat en vigtig politisk rolle. I anden halvdel af 1800-tallet sad godsejerpartiet Højre på regeringsmagten i hovedparten af perioden. I perioden regerede Estrup-regeringen gennem de såkaldte provisoriske finanslove, der blev udstedt uden om rigsdagen, og var i skarp opposition til Venstres ønske om folketingsparlamentarisme. I perioden mellem 1880 og 1890 udspandt der sig en intens debat i aviserne i Roskilde omkring to fremtrædende lokale folketingspolitikere, grev Frederik Christian Rosenkrantz Scheel til Ryegaard og grev Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein til Ledreborg. Scheel repræsenterede det traditionelle godsejerparti Højre og Holstein repræsenterede, lidt atypisk, bøndernes parti Venstre. Dette affødte en interessant debat i den lokale højre- og venstrepresse af, hvad sandt adelskab var eller måske navnlig ikke var.

Roskilde Dagblad 17/4 1885
Hvad er der da i Vejen med Grev Holstein? Han er Greve, men har aldrig sagt om sig selv, at han er Aristokrat, han har tvært imod i Gjerningen vist, at han skøtter Folket imod Aristokraterne. Han er ingen Greve af den Slags, der gaar mere end tolv af paa Dusinet, men en udmærket begavet og dygtig Mand. Hvis vore Godsejere ikke var saab ornerede, som de er, vilde de, selv om han hører til deres Modstandere, paa Standens Vegne være stolte af ham. Han er en Mand, der i sin ydre Optræden altid viser, at han forstaar Betydningen af Ordet: ”Adelskab forpligter”.

Roskilde Dagblad 5/1 1890
Højres Kandidat vil som sædvanlig ikke faa væsentlig andre Stemmer end dem fra nogle Herremænd og Forpagtere med deres Undergivne, af hvilke Grev Scheel stiller det overvejende Kontingent, og saa de lige saa afhængige Jærnbanefolk”. (…)Ja, her [Roskilde-kredsen] vil Kampen komme til at staa mellem Provisorierne og Grundloven mellem Reaktion og Fremskridt, mellem Demokrati og Aristokrati, saa haardt som nogensinde tidligere. Grev Scheel er en af de mest udprægede Repræsentanter baade for vort Aristokrati og for Provisorieregimentet, og hans indflydelse i Valgkredsen er næppe aftaget.

Roskilde Avis 14/1 1890
(…) selv om Grev Scheel har den i ”Rosk. Dgbl”s Øine utilgivelige Feil, at være Adelsmand og Aristokrat, saa har han tillige en stærkt udviklet Følelse af Vetydningen af det gamle franske Ord noblesse oblige, hvorom hans store Gavmildhed og Velgjørenhed med Beboerne paa Hans Gods, i Roskilde og andre Steder vidner […]

(Roskilde Dagblad og Roskilde Avis, via Wendel-Hansen, Jens: ”Grevernes fejde – et
aristokratisk opgør i demokratiets ungdomsår”)

Opgave 3, rollespil om dansk politik og dets mærkesager i begyndelsen af 1900-tallet

Læringsmål og fremgangsmåde: 

Rollespillet er udviklet som en læringsaktivitet, der afslutter forløbet om moderne tider.
Spillet har til formål at give eleverne viden om og forståelse for politiske processer i Danmark ved indgangen til forrige århundrede og samtidig inddrage aktiverende læringsformer i historieundervisningen.
Spillet er udformet således, at hver elev får en rolle som en dansk politiker fra et af samtidens fire førende politiske partier.      Rollekortene udprintes og udklippes på forhånd, og eleverne tildeles kortene i rækkefølge således, at de mest fremtrædende politikere fra hvert parti får en rolle.

I rollespillet skal eleverne forhandle indbyrdes ud fra nedenstående tre mærkesager. Nogle af politikerne har meget standfaste holdninger, og man kan bruge forskellige argumenter og forhandlingsmetoder til at få sager igennem. Måske skal nogle af politikerne give sig på nogle punkter for at få andre mærkesager igennem. Den elev der får opfyldt flest succeskriterier har i princippet vundet, men man kan også vinde som parti, hvis aktørerne i et enkelt parti har fået flere sager igennem end andre partier. Til slut stemmes der om de tre mærkesager, og det vindende parti eller den vindende politiker kåres.

Mærksager: 

  • Tyendets stemmeret.

  • Medhjælperlov.

  • Størrelsen på Lenafsløsningens afgift. 10%, 25% 50% eller nej til afgift.

Tak til Paderup Gymnasium, Tina Maimburg, Janni Skovvang, danmarkshistorien.dk samt Dansk Center for Herregårdsforskning.

FIND OS

Randersvej 2
8963 Auning
Danmark

KONTAKT OS

(+45) 8648 3001
info@jagtenpaafortiden.dk