Adelsvælde
1536-1660

Renæssancearkitektur

Dette undervisningsmateriale er knyttet til undervisningsfilmen Adelsvælden 1536 -1660 målrettet elever på mellemtrinnet i fagene historie og billedkunst. Materialet består af fremstillingstekster og en aktivitet, hvor eleverne skal tegne deres egen herregård med udgangspunkt i forskellige perioders arkitektoniske stilarter.

Materialeoversigt:

• Materiale A, Introduktion til renæssancearkitektur i Danmark.
• Materiale B, skabelon og elevopgave.

MÅL FOR ANVENDELSE AF MATERIALET

Dette undervisningsmateriale kan med fordel anvendes som en del af undervisningen i fagene historie og billedkunst på mellemtrinnet. Materialet er udformet med henblik på åben skole- aktiviteter, hvor klassen besøger en eller flere lokale herregårde i lokalområdet og arbejder med hovedbygningens arkitektur. Det er oplagt at anvende materialet som en del af et tværfagligt forløb i fagene historie og billedkunst.

I faget historie styrker eleverne gennem arbejde med kronologi og sammenhæng deres evne til at sammenligne væsentlige træk fra forskellige historiske perioder med fokus på byggestil i renæssancen. Hvis materialet kombineres med besøg på en lokal herregård, øves elevernes evne til at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden.

I faget billedkunst arbejdes der inden for færdigheds- og vidensområdet og målet billedgenrer og herunder med elevernes evne til at genrebestemme billeder, ligesom deres viden om stilarter og formsprog styrkes. I forbindelse med tegneopgaverne øves elevernes evne til at fremstille billeder med arkitekturelementer, ligesom deres viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger styrkes.

introduktion til Renæssancearkitektur i Danmark

Gammel Estrup, foto: Gammel Estrup

Voergård, foto: denstoredanske.dk

RENÆSSANCENS STILTRÆK

Ordet renæssance betyder genfødsel, og betegnelsen dækker over en forståelse af, at tankerne, kunsten og arkitekturen fra antikken vinder frem på ny. I Danmark kaldes perioden fra reformationen i 1536 til enevældens indførelse i 1660 for renæssance. Man ønskede i denne periode rent stilmæssigt at genskabe de perfekte former, som antikkens kunstnere havde skabt.

Søjlerne og trekantgavlen fra templet var noget af det vigtigste, man genoptog fra den gamle græske arkitektur. Fra den romerske arkitektur hentede man buerne og brugen af søjler som udsmykning. Idealet for renæssancens kunst var harmoni, symmetri, enkelhed, regelmæssighed og balance. Alt sammen udregnet og afstemt efter matematiske og geometriske love.

I Danmark blev man ikke nødvendigvis inspireret af den italienske måde at bygge på, men man kiggede særligt på arkitekturen fra Holland. Derfor taler man om, at man i Danmark byggede i nederlandsk renæssancestil. Nederlandsk renæssancestil blev Christian 4.s favorit byggestil, og mange herregårde er opført i denne byggestil.

Bygninger i nederlandsk renæssancestil er genkendelige ved materialevalget. Flere lag røde mursten bliver afvekslet med bånd af lysere sten, oftest hvide sandsten. Et sådant lyst bånd kaldes speklaag (spæklag) på nederlandsk. Typisk er også de mange gavle og lange facader med rektangulære vinduer, senere ligeledes spir, søjler eller små cylindre på taget.