Adelsvælde
1536-1660

Renæssancearkitektur

Dette undervisningsmateriale er knyttet til undervisningsfilmen Adelsvælden 1536 -1660 målrettet elever på mellemtrinnet i fagene historie og billedkunst. Materialet består af fremstillingstekster og en aktivitet, hvor eleverne skal tegne deres egen herregård med udgangspunkt i forskellige perioders arkitektoniske stilarter.

 

Materialeoversigt:
  • Materiale A, Introduktion til renæssancearkitektur i Danmark.
  • Materiale B, skabelon og elevopgave.
MÅL FOR ANVENDELSE AF MATERIALET

Dette undervisningsmateriale kan med fordel anvendes som en del af undervisningen i fagene historie og billedkunst på mellemtrinnet. Materialet er udformet med henblik på åben skole- aktiviteter, hvor klassen besøger en eller flere lokale herregårde i lokalområdet og arbejder med hovedbygningens arkitektur. Det er oplagt at anvende materialet som en del af et tværfagligt forløb i fagene historie og billedkunst.

I faget historie styrker eleverne gennem arbejde med kronologi og sammenhæng deres evne til at sammenligne væsentlige træk fra forskellige historiske perioder med fokus på byggestil i renæssancen. Hvis materialet kombineres med besøg på en lokal herregård, øves elevernes evne til at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden.

I faget billedkunst arbejdes der inden for færdigheds- og vidensområdet og målet billedgenrer og herunder med elevernes evne til at genrebestemme billeder, ligesom deres viden om stilarter og formsprog styrkes. I forbindelse med tegneopgaverne øves elevernes evne til at fremstille billeder med arkitekturelementer, ligesom deres viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger styrkes.

introduktion til Renæssancearkitektur i Danmark
Frederiksborg Slot

Christian 4. var meget kendt for sine flotte bygninger i København, heriblandt Rundetaarn, Rosenborg og Frederiksborg slot. Men det var ikke kun kongen, der var interesseret i at bygge store flotte bygninger med spir i smuk og symmetrisk renæssancestil. Også de danske adelsmænd og kvinder nybyggede eller udbyggede i løbet af perioden deres herregårde rundt omkring i hele riget.

Frederiksborg Slot, foto: wikipedia
GAMMEL ESTRUP

På Gammel Estrup var herremanden Eske Brock (1560-1625) vendt hjem efter en lang rejse i udlandet. Han ønskede efter sin hjemkomst at gøre Gammel Estrup til en flot og moderne pragtbolig, der passede til en mand af hans karakter. Han- og senere hans svigersøn ombyggede derfor den gamle herregård Gammel Estrup fra et middelalderligt befæstningsanlæg til et prægtigt renæssanceslot.

Gammel Estrup, foto: Gammel Estrup

LYSTRUP

Lystrups hovedbygning blev opført i 1579 i nederlandsk renæssancestil. Bygherren var Rigskansler Eiler Grubbe (1532-1585), som også var lensmand i Vordingborg.

Lystrup, foto: danskeherregårde.dk, Simon Vikjær
ULSTRUP

Det var herremanden Jørgen Skeel (1532-1585), der for alvor ombyggede Ulstrup i 1617. Hans plan var at opføre et firefløjet borganlæg i stil med Frederiksborg. Rundt om portens østside er der en sandstensportal, som er et klassisk arkitektonisk træk for en renæssanceherregård, der forestiller en asiatisk og en europæisk kriger. Over porten er der skrevet 1617 under det Skeelske våbenskjold.

Ulstrup, foto: ulstrupslot.dk
VOERGÅRD

I årene 1586-1591 opførte herrefruen Ingeborg Skeel (1545-1604) østfløjen som en pragtbygning af røde mursten besmykket med sandstensmotiver. Sandstenskarmene omkring vinduerne er rigt og varieret pyntet.

Voergård, foto: denstoredanske.dk

RENÆSSANCENS STILTRÆK

Ordet renæssance betyder genfødsel, og betegnelsen dækker over en forståelse af, at tankerne, kunsten og arkitekturen fra antikken vinder frem på ny. I Danmark kaldes perioden fra reformationen i 1536 til enevældens indførelse i 1660 for renæssance. Man ønskede i denne periode rent stilmæssigt at genskabe de perfekte former, som antikkens kunstnere havde skabt.

Søjlerne og trekantgavlen fra templet var noget af det vigtigste, man genoptog fra den gamle græske arkitektur. Fra den romerske arkitektur hentede man buerne og brugen af søjler som udsmykning. Idealet for renæssancens kunst var harmoni, symmetri, enkelhed, regelmæssighed og balance. Alt sammen udregnet og afstemt efter matematiske og geometriske love.

I Danmark blev man ikke nødvendigvis inspireret af den italienske måde at bygge på, men man kiggede særligt på arkitekturen fra Holland. Derfor taler man om, at man i Danmark byggede i nederlandsk renæssancestil. Nederlandsk renæssancestil blev Christian 4.s favorit byggestil, og mange herregårde er opført i denne byggestil.

Bygninger i nederlandsk renæssancestil er genkendelige ved materialevalget. Flere lag røde mursten bliver afvekslet med bånd af lysere sten, oftest hvide sandsten. Et sådant lyst bånd kaldes speklaag (spæklag) på nederlandsk. Typisk er også de mange gavle og lange facader med rektangulære vinduer, senere ligeledes spir, søjler eller små cylindre på taget.

Elevopgave

Eleverne skal bruge de tegnede skabeloner (materiale B) til at “ombygge” den gamle herregård fra middelalderen med tusch og slettelak. Med udgangspunkt i skabelonen kan eleverne producere detaljerede tegninger af hovedbygningen med gavle eller portaler.  Aktiviteten er oplagt i forbindelse med et besøg på herregård, hvor eleverne kan tegne hovedbygningen. Som afslutning på forløbet gennemgås elevernes tegninger i plenum, hvor de arkitektoniske træk fra herregårdene drøftes, og det er oplagt med en lille udstilling af herregårdstegningerne i klasseværelset. Afslutningsvis kan der trækkes perspektiver til andre ikoniske, historiske byggerier i Danmark, her kan man med fordel undersøge den lokale kirkes byggestil.

Læringsmål: Eleverne har viden om væsentlige arkitektoniske træk ved historiske perioder. Eleverne kan gengive væsentlige arkitektoniske træk ved en herregårdsbygning gennem tegning. 

FIND OS

Randersvej 2
8963 Auning
Danmark

KONTAKT OS

(+45) 8648 3001
info@jagtenpaafortiden.dk