Enevælden

1660-1849

Enevældens rangsystem

Dette undervisningsmateriale er knyttet til undervisningsfilmen Enevælden 1660-1849 målrettet elever på mellemtrinnet i fagene historie og dansk. Materialet består af introduktionstekster til læreren samt to elevopgaver med fokus på betydningen af rang og titler for den danske adel i perioden.

Introduktion til underviser

I kølvandet på enevældens indførelse i 1660 skabtes der ud fra de såkaldte rangforordninger et nyt socialt og politisk hierarki for ultimativt at centrere magten om den enevældige konge. Kongen fik med rangforordningerne ret til at give de kongeligt udnævnte embedsmænd rang og derved status over adelsmændene. Kongen ønskede dermed at udmanøvrere den gamle fødselsadel, knytte en ny rangadel tættere til kongemagten og samtidig få mulighed for at give embedsmændene af borgerlig oprindelse en relativt høj social position i samfundet.

Rangsystemet blev i høj grad styrende for omgangsformerne ved hoffet, men også i samfundet generelt. Herremanden Jørgen Skeel fra Gammel Estrup (1656-1696) nægtede af princip at indskrive sig i det nye system, da det havde fjernet en del af magten fra den gamle adel, som Jørgen Skeel tilhørte. Kongen straffede ham efter de nye forordninger ved ikke at lade ham gifte sig med en komtesse, da han var for lav af rang. En almindelig adelstitel var nemlig betydeligt ringere end titlen grevedatter, fordi hustruer og børn havde del i en greves rang og privilegier.

Der kom mange nye adelsnavne til under enevælden, fordi kongen kunne adle eksempelvis borgere, officerer eller udenlandske diplomater. Disse nye adelsfamilier skulle have nye navne, og man var kreativ i opfindelsen af nye adelsnavne. Herunder ses et par eksempler på fine adelsnavne. Ord som skjold, krone og hjelm var blandt andet populære.

• Torden-skjold.
• Blixen-krone.
• Knagen-hjelm.
• Von Sylver-stein
• Kleven-feldt

Anbefalingsbreve

Et anbefalingsbrev blev ofte medbragt, når man første gang skulle til audiens hos andre adelsfolk eller kongehuse i Danmark såvel som i resten af Europa. Anbefalingsbrevet indeholdt informationer om navn, rang og formålet med det ønskede besøg. På den måde kunne værten på forhånd beslutte, om vedkommende ville modtage gæsten. Hvis man ikke var fin nok– altså havde høj nok rang, risikerede man at blive afvist. Dette knyttede sig til rangsystemet og var inspireret af blandt andet Gemaksordinansen fra 1671. Ifølge Gemaksordinansen skulle de personer, der ønskede foretræde for kongen vente i det gemak, som passede til deres rang fastsat i den nye rangforordning. Kongen havde tre gemakker før sit private kammer, hvor besøgende kunne opholde sig efter rang. I tredje gemak var der kun adgang, hvis man var opfordret direkte af kongen, eller man som embedsmand havde et berettiget ærinde. Hvis nogen forsøgte at få adgang til kongen uden gyldig grund, skulle gemaksforvalteren og livgarden straks træde ind.

På herregården Gammel Estrup måtte man ligeledes vente i et forgemak, før man kunne få lov til at komme til audiens hos greven eller grevinden. Omgangsformen med forgemakker, på fransk antechambre, var så almindelig at der fandtes et udtryk for det, nemlig det at antechambrere. I princippet gør det samme sig gældende, når vi i dag sidder i venteværelset ved tandlægen og venter på vores tur.

Adeligt ægteskab

Som adelig kunne man også vinde anseelse og indflydelse ved at gifte sig godt. Af politiske eller økonomiske årsager kunne man dog også vælge at gifte sig med folk af lavere rang. I det enevældige samfund var der en større mulighed for at opnå en bedre social status via ægteskab end i renæssancen, hvor adelstanden var lukket. I 1582 blev ægteskaber mellem adelige og borgerlige forbudt, og først ved enevældens indførelse i 1660 blev der igen lukket op for giftemål mellem adelige og borgerlige.
Pligter og arbejdsområder i adelige familier var meget kønsopdelte. Tanken var, at ægteparret skulle supplere hinanden, og parterne tog sig af det, man mente, at de fra naturens hånd bedst evnede. Kvinden var den omsorgsfulde og samlende kraft i familien. Hun holdt hus, stod for opdragelsen af børnene, gik på visitter, læste og holdt kontakten til slægten. En adelskvindes domæne var hjemmet, mens hendes mand var ansigtet udadtil.

Opgave 2 – et adeligt vendespil

Efter en indføring i enevældens rangsystem på baggrund af ovenstående introduktion skal eleverne spille et adelige vendespil, der tydeliggør periodens fokus på rang, titler og slægt. Spillet fungerer som et klassisk vendespil. Det er dog ikke motiver, der skal matches men titler inden for samme klasse. Spillet indeholder rangtitler fra de tre første klasser, og kvinderne er repræsenteret ved deres fædres rangtitel. Eleverne skal bruge rangforordningen fra 1693 som reference for at se, hvilke titler der hører til hvilke klasser, så de kan matche personerne rigtigt.

Obs: Eleverne skal i forbindelse med introduktionen få at vide, at en Komtesse er en grevedatter, og en Friherreinde er en friherredatter. Det fremgår ikke af rangforordningen.