Moderne tider
1849-1919

Historiske fortællinger

I dette undervisningsmateriale arbejdes der med historiske fortællinger som indlevelse i fortidige verdener, kildekritik samt kritisk arbejde med historiebrug i faget historie med udgangspunkt i værket Pelle Erobreren samt en historisk kilde. I faget dansk arbejdes der med forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954) som en del af Dansk litteraturs kanon. Temaet er landarbejdere i sidste halvdel af 1800-tallet, og materialet består af flere forskellige fortolkninger af perioden, som eleverne skal arbejde med. Undervisningsforløbet henvender sig til 6. klassetrin og kan med fordel anvendes som en del af et tværfagligt forløb i fagene dansk og historie. Som et afsluttende element på forløbet kan klassen eksempelvis besøge en lokal herregård eller et relevant museum som Gammel Estrup, Arbejdermuseet eller Skovsgaard, Vogn, – Skovbrugs- og Tyendemuseum. Materialet er knyttet til undervisningsfilmen Moderne tider på herregården 1849-1919, der med fordel kan ses som optakt til undervisningsforløbet.

Mål for anvendelse af materialet

Undervisningsmaterialet er opbygget, så det giver læreren mulighed for et kvalificeret brug af historiske fortællinger i historiefaget og samtidig øver elevernes forståelse af historiebrug og historiske fortællingers anvendelses-muligheder kontra historiske kilder som udgangspunkt for viden om et historisk emne. Lektion et fokuserer på indlevelsesdimensionen i temaet i form af spillefilmen Pelle Erobreren efter Martin Andersen Nexøs roman samt det litterære i værklæsning af et uddrag af bogen, mens der skabes en flerperspektivisk tilgang gennem arbejdet med kilden i lektion to. Ved først at se undervisningsfilmen Moderne tider på herregården 1849-1919 bliver eleverne før selve undervisningsforløbet introduceret til en tid, hvor det moderne Danmark begyndte at tage sin form.

Lektionsoversigt

Lektion et: Klassen ser film, læser et uddrag af bogen og løser opgaverne i grupper. Afslutningsvis gennemgås opgaverne i plenum.

Lektion to: Klassen læser gruppevis kilden, og der svares i fællesskab på arbejdsspørgsmål til materialet.

1. lektion, Pelle Erobreren

Filmen Pelle Erobreren (1987) er en overbevisende, sammenhængende fortolkning af dele af Martin Andersens roman om livsvilkår for landarbejdere i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. Eleverne skal efter at have set filmen og læst uddraget af bogen arbejde med at kritisere, punktere og komme med modfortællinger til grundfortællingen i Pelle Erobreren.

Arbejdsspørgsmål:

Efter at have set filmen og læst uddrag af bogen, udarbejdes der i plenum en tidslinje over Pelle Erobreren, sådan at det fremstår tydeligt for eleverne, at handlingen foregår midten af 1800-tallet, mens romantrilogien er skrevet i perioden 1906 – 1911, og filmen er produceret i 1987. Hernæst skal eleverne præsenteres for forfatteren Martin Andersen Nexø og herunder den kunstneriske stilperiode socialrealismen og den litterære periode Det Folkelige Gennembrud. Eleverne skal bagefter i grupper svare på nedenstående spørgsmål, som efterfølgende gennemgås på klassen.

 

Elevspørgsmål:
  • Beskriv kort handlingen i Pelle Erobreren.
  • Opdel karaktererne i filmen. Hvem er gode? og hvem er onde? Hvem tror I, man skal have sympati med i filmen?
  • Hvad hedder ejerne på gården, hvor Lasse og Pelle arbejder? Hvad hedder gården? Hvorfor tror I, Martin Andersen Nexø har brugt disse navne?
  • Prøv at genrebestemme filmen. Er det en dokumentar, fiktion eller noget andet?
  • Hvilken genre tilhører bogen?
  • Har Martin Andersen Nexø oplevet Bornholm på den tid, hvor handlingen foregår?

Foto: Scanpix

Uddrag af Pelle Erobreren

.. ”Nede i engen hoppede der lygtemænd søgende om i de dybe sommernætter, en af dem holdt sig altid i nærheden af åen, og stod og spillede på toppen af en lille stenbunke som lå midt på den fede eng. For et par år siden havde en pige en nat født et barn herude i klitterne, og da hun ikke vidste sine levende råd for far til barnet, druknede hun det i et af de huller, åen skærer, hvor den drejer. Gode mennesker rejste den lille dysse, for at stedet ikke skulle gå i glemme, og over dyssen gav barnets sjæl sig til at brænde i de dybe nætter, på den årstid, pigen havde født. Pelle troede, barnet var begravet under stenene, og pyntede nu og da graven med en fyrregren, men på det sted af åen legede han aldrig. Pigen kom jo over havet, i slaveriet på mange år, og folk undredes på faderen. Hun havde ingen lagt ud, men Gud og hvermand vidste, hvem det var alligevel. Det var en ung, fremmelig fisker nede fra lejet, og pigen var af fattigste slags, så der kunne aldrig blevet tale om et par af de to. Pigen havde vel også foretrukket dette, fremfor at løbe ham på dørene om hjælp til barnet– og sidde i lejet med en uægte unge til spot og spe! Og det måtte man sige, at han holdt ørerne godt stive, hvor mangen en måske ville havet skammet sig og taget ud på langfart… Pelle var med i det hele. Pigerne talte gysende om det, når de hang på karlenes skød i de lange sommeraftener, og en kærlighedssyg karl inde fra havde lavet en vise om det , som Gustav sang til sin harmonika. Så græd alle gårdens piger, selv Raske Sara fik vand i øjnene og begyndte at tale til Mons om forlovelsesringe.”

Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren, Gyldendal 1906-1911 s. 106.

Erik Henningsen ”Summum jus summa injura” Barnemordet, 1886. Den Hirschsprungske samling.

2.lektion, kildearbejde

I denne lektion skal eleverne arbejde med en historisk kilde som baggrund for viden om samme periode og befolkningsgruppe, som de arbejdede med i første lektion om Pelle Erobreren. Eleverne skal i denne lektion arbejde kildekritisk med en bearbejdet kilde ud fra nedenstående arbejdspørgsmål, som gennemgås i plenum. Afslutningsvis skal der drages perspektiver fra kilden og til Pelle Erobreren, hvor det diskuteres, hvordan de forskellige tekster kan anvendes til at belyse emnet.

elevSpørgsmål

Eleverne læser den bearbejdede kilde i grupper og skal hernæst svare på nedenstående spørgsmål.

  • Hvilken viden får vi ud af kilden? Beskriv det meget konkret.
  • Har Johanne levet i virkeligheden?
  • Findes Holbækgaard og Stengården i virkeligheden? Brug www.danskeherregaarde.dk
Afslutning

Opstil i plenum modsætningsforholdene mellem kilden og Pelle Erobreren. Figurerne i romanen som fiktive personer vs. Johanne som virkelig person, diskuter potentialer og faldgruber i anvendelse af litteratur som historisk kilde.

Kilde: Forsøg på barnedrab på Holbækgaard

Tjenestepigen Johanne Lotte Andersen var kommet til Danmark fra Sverige i 1869, og her havde hun fundet arbejde på herregården Holbækgaard tæt ved Randers. I december 1870 fødte hun en lille dreng. Desværre kunne Johanne ikke passe både sit arbejde og sin søn. Derfor satte hun drengen i pleje hos et husmandspar. På den måde kunne Johanne beholde sit arbejde på herregården og tjene lidt penge. Det var ikke gratis at have sit barn i pleje, og Johanne skulle betale plejefamilien for det. Faderen til drengen var stukket af, og Johanne var derfor alene om at betale plejefamilien.

Johanne besøgte tit sin søn, og plejefamilien syntes, at hun var glad og god ved drengen. Men det var mange penge, som Johanne skulle have op af lommen til plejefamilien. Johanne tjente 34 rigsdaler om året ved at arbejde på herregården, men det kostede i alt 36 rigsdaler om året at have sønnen i pleje. Johanne tjente altså for lidt penge, og hun havde ikke råd til at få passet sin søn. Johanne vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hvis hun tog sin søn hjem, kunne hun ikke passe sit arbejde, og så tjente hun ingen penge til mad og husly.

Johanne var meget fortvivlet og trist. Hun havde snakket med en af de andre tjenestepiger, som havde fortalt en historie om en pige, der havde forgiftet sig selv med svovlstikker.

En dag Johanne skulle besøge sin søn hos plejefamilien, havde hun taget en flaske med vand med. Men vandet var ikke almindeligt rent vand. Johanne havde taget nogle svovlstikker og knækket hovederne af. Dem havde hun puttet i vandet, så svovlet blev opløst. Det giftige vand havde hun bagefter hældt på flasken. Da Johanne var blevet alene med sin dreng, gav hun ham flasken. Han var ikke så god til at drikke af en flaske, så han spildte noget af vandet på sin trøje. Bagefter lagde Johanne flasken i sin lomme, men flasken var utæt, og noget af vandet løb ud.

Senere om aftenen, da Johanne var taget hjem, blev drengen syg. Han tabte sig og blev meget bleg. Efter flere uger, hvor han havde været tæt på at dø, fik han det bedre. Da lægen kom og kiggede til ham i august, var han blevet helt rask igen. Johanne blev meldt til politiet, og da de undersøgte hende, fandt de samme giftige vand på drengens tøj og i Johannes lomme. Sagen måtte derfor være klar. Det var Johanne selv, der havde forsøgt at forgifte sin egen dreng.

Johanne skulle nu for retten og idømmes en straf. På grundlag af straffelovens § 190 og 46 blev hun dømt til 4 års forbedringshusarbejde, hvor hun blandt andet skulle spinde og væve. Desuden skulle hun også rejse ud af Danmark efter straffen i forbedringshuset var overstået. Det skulle hun, fordi hun kom fra Sverige og ikke havde været i Danmark i særlig lang tid. Efter 113 dage i arresthuset i Randers blev Johanne sendt med toget til forbedringshuset på Christianshavn. Her var hun fra december 1871 til juni 1874.

Kilden er bearbejdet på baggrund af blandt andet politirapporter , retsprotokoller og folketællinger af ph.d. Dorte Kook Lyngholm, Dansk Center for Herregårdsforskning.

FIND OS

Randersvej 2
8963 Auning
Danmark

KONTAKT OS

(+45) 8648 3001
info@jagtenpaafortiden.dk