adelsvælde 1536-1660

 

Et herregårdshistorisk undervisningsforløb målrettet ungdomsuddannelser.

 

Herregårdenes og adelens rolle og udvikling i det danske samfund i perioden 1536 1660 er udgangspunktet for dette undervisningsforløb, hvor der arbejdes med den danske adels udviklingshistorie og herregårdenes rolle i samfundet fra Grevens Fejde og frem til enevældens indførelse. Historien om herregårdenes kulturarv er i forløbet prisme for en forståelse af centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien i en tid, hvor adelstanden var en afgørende magtfaktor i det danske rige. Dette undervisningsmateriale er det første ud af en række på tre kronologiske forløb om herregårdenes historie målrettet undervisningen i historie for ungdomsuddannelser. Ved at anvende alle tre undervisningsforløb med hver to til tre lektioner, øves elevernes tidsfornemmelse og indsigt i den historiske forandringsproces med fokus på de lange linjer.

I materialet kan elever kombinere viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks og Europas historie i perioden 1536-1660 med særligt fokus på periodens styreformer, konflikter, ideologier og samfundsklasser. Herregårdenes og adelens historie i renæssancen fungerer i undervisningsmaterialet som udgangspunkt for en belysning af sammenhængen mellem den lokale, nationale og globale udvikling i det danske styre. Opgaver såvel som fremstillingstekster har fokus på udvikling af et dansk enhedsrige samt konflikter og krige i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Forløbet henvender sig til undervisningen i historie på A- niveau og kan eksempelvis anvendes som et kronologiforløb i 3.G. Før gennemførelsen af undervisningsforløbet kan klassen med fordel se undervisningsfilmen Adelsvælden 1536-1660.

Forløbsoversigt:

1. Lektion – Magt hos konge og adel i det danske renæssancesamfund.

2. Lektion – Ligprædikener og adelens magtlegitimering i renæssancen.

3. lektion – Opsamling på ligprædikener. 

Faglige mål:

    • Eleven kan analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
    • Eleven kan forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
    • Eleven kan reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
    • Eleven kan indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.
    • Eleven kan bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
    • Eleven kan demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
    • Eleven kan få overblik over brud og kontinuitet i forhold til adelstanden, og eleven kan læse og analysere autentiske kilder.
    • Eleven kan redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie – særligt i forhold til reformation såvel som forandringen fra valgkongedømme til enevælde i Danmark.
    • Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Didaktisk metode:

Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde med fokus på induktivt princip samt visuel indlæring.

Kong Christian d. 4.

1. lektion, Magt hos konge og adel i det danske renæssancesamfund

Introduktion

I perioden 1536-1660 var adelen en af de største magtfaktorer i det danske samfund, men samtidig voksede kongemagtens indflydelse og ønske om at regere uden båndlæggelse fra adelen. Ved periodens afslutning måtte adelen afgive størstedelen af sin magt til den enevældige konge.

Det danske samfund var i perioden stadig et standssamfund med fire stænder, og adelsstanden var i modsætning til senere tider en lukket gruppe bestående af en meget lille del af den danske befolkning. Eksempelvis kunne børn af adelige og ikke adelige ikke selv blive adelige. Det danske rige bestod i perioden af flere lande end i dag, og kongemagten brugte meget energi på at ensrette administrationen af riget med hjælp fra adelen, der varetog en række vigtige administrative opgaver i datidens samfund. Den militære udvikling fra starten af 1500-tallet og hen mod enevældens indførelse betød, at adelens militære rolle og særstatus gradvist svandt ind. Reformationen i 1536 medførte en række ændringer for adelen og i det danske samfund generelt, hvor særligt de mest magtfulde adelige fik mere magt og rigdom i forhold til kirken. Efter reformationen mistede kirken nemlig en del af sin magt, og konge og adel blev for en tid de eneste magthavere i det danske samfund. 

Baggrundsmateriale:

Læs om adelsvælden her.
Læs om håndfæstninger her.
Læs om Christian III her.

Faglige begreber:

Renæssance, demografi, barokanlæg, samfundsorden, lærestand, værgestand, nærestand, enevælde, centralisering af statsmagt, reformation, krigerstand, håndfæstning, diplomatkorps, krigsmagt.

Jytte Brock til Gammel Estrup. (1595-1640) Foto: Gammel Estrup.

Opgave 1:

Klassen opdeles i grupper. Hver gruppe arbejder med to af de nedenstående spørgsmål på baggrund af det læste fremstillingsmateriale. Til slut fremlægger hver gruppe sine besvarelser i plenum. 

  1. Hvad dækker begrebet adelsvælde over?
  2. Hvad var herregårdens og herremandens rolle i Renæssancesamfundet?
  3. Hvilke privilegier havde adelen i Renæssancen? 
  4. Hvilke pligter havde adelen i samme periode? 
  5. Hvordan var forholdet mellem konge og adel, og hvilken rolle spillede rigsrådet i den forbindelse?
  6. Oplist hændelser i relationen mellem Sverige og Danmark i perioden med årstal. 
  7. Beskriv den danske centraladministration efter reformationstiden.
  8. Hvad var det største projekt for Christian III? 
  9. Nedskriv med jeres egne ord definitionen af standssamfundet.
  10. Hvad var en håndfæstning? 
  11. Hvordan var var livet for adelsstanden anderledes end de fleste danskeres tilværelse i renæssancen?

Opgave 2: Kildeanalyse 

Klassen arbejder videre i grupper med en kildeanalyse af Christian III´s håndfæstning

Analysen af kilden indledes med fastsættelse af afsender-modtagerforhold samt bestemmelse af kildetype, troværdighed og ophavssituation.

  1. Læs Christian III´s håndfæstning og omsæt de regler, som kilden beskriver til en mere overskuelig liste.
  2. Fælles opsamling på de udarbejdede lister i plenum.

Kilde 1: Christian III’s håndfæstning af 30. oktober 1536, artikel 7

I Christian III’s håndfæstning fra 30. oktober 1536 beskrives en række regler og privilegier for adelen under hans regering. Denne håndfæstning sikrede kongemagten færre begrænsninger end tidligere, mens Frederik III´s håndfæstning fra 1648 markerede et nyt skifte med mere magt til rigsrådet.

Original

Sammeledis schulle Dan. Riigis aadell nyde, brwge, och behollde theres jordegoeds och thienere frij till ewiige tiidt mett hals, handt och ald andenn herlighedt och rettighedt, saa att vij eller vore fogder och embitzmend skulle aldeles ingtet bewaare oss mett theres thienere, goeds, ænemercker, skowff, fiskewandt, eller nogenn andenn herlighedt, æntthenn mett sagefaldt, gesterrie, æchtt, arbedtt eller andenn besvæeringe, wdenn hues vi kunde haffue mett adelllens, som godtzett och thienernæ tilhöræ, gode villiæ och sampticke, vdenn aldene att the aaghe vortt och vor förstyndes fadebrudt, naar wij personligenn drage egennom landet, som sedwonne haffuer weerett aff gammell tiidt, wdenn saa skeer att nogenn obenbaare feigde kommer paa riigett. Tha ville vij dog jngenn besweringe legge paa adellens thienere, vdenn thett skeer mett Danmarcks riiges raads sampticke, som tha hoss oss tilstede eere.

Transskriberet:

Således skulle Danmarks riges adel nyde, bruge og holde deres jordegods (godsbesiddelser) og tjenere (fæstebønder) til evig tid med hals, hånd og al anden herlighed og rettighed. Hverken Vi (kongen) eller vore fogeder (embedsmænd) befatte os med (beskæftige os med) deres tjenere, gods, enemærker, skov, fiskevand eller nogen anden herlighed, enten med sagefald (bøder), gæsteri, ægt, arbejde eller anden besværing, på nær 1) hvis det er med den adels gode vilje og samtykke, som godset og tjenerne tilhører 2) hvis det alene drejer sig om kørsel/transport af vort og vor fyrstindes fadebur, når vi personligt rejser gennem landet, som det har været sædvane fra gammel tid, eller 3) hvis der kommer nogen åbenbar fejde over riget. Og da vil vi endda ikke pålægge adelens tjenere nogen besværing, uden at det sker med samtykke fra de af Danmarks rigsråds medlemmer, som er til stede hos kongen.

(Samling af Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter.
Af Geheimearchivets Aarsberetninger, Kbh. 1974 (genudgivelse)).  

Ordliste:

  • Jordegods= godsbesiddelser.
  • Tjenere= fæstebønder.
  • Fogeder= embedsmænd.
  • Befatte sig med= beskæftige sig med/kræve ydelser af hals og hånd (hals- og håndsret) = ret til at anklage egne bønder for forbrydelser, hvor loven foreskrev fysisk straf, f.eks. dødsstraf, og ret til at eksekvere dommen.
  • Herlighed= kan både henvise til adelens eneret til udnyttelsen af naturressourcerne på deres gods så som jagt, fiskeri, skov, etc. Men kan også henvise mere bredt til den samlede mængde af rettigheder og privilegier adelen besad
  • Sagefald= ret til alle bøder.
  • Besværing= byrde.
  • Fyrstinde=dronning.
  • Fadebur= forrådskammer/spisekammer/proviant – kan også betyde skatkammer.
  • Åbenbar fejde= krig.

2. lektion

Ligprædikener som kilde til adelig idealskabelse

Introduktion

Adelen havde i renæssancen et behov for at legitimere deres status som magthavere i samfundet på en anden måde end i middelalderen, hvor legitimeringen primært var foregået gennem et status som krigere. Ligprædikener blev efter reformationen et redskab til at påvise den adeliges rette levned, de adelige aner gennem 12 slægtsled samt at vedkommende havde levet i overensstemmelse med en række lutherske dyder.

Økonomisk støtte til skole- fattig- og kirkevæsen var eksempelvis et bevis på, at den afdøde adelsmand- eller kvinde havde udfyldt sin rolle som autoritet i lokalsamfundet. I en tid, hvor religion gennemsyrede alle sfærer i det danske samfund, blev adelens dyder således i høj grad knyttet sammen med en korrekt, lutheransk livsførelse.

Spørgsmål til lektionen:

Hvilken forandring i højadelens rolle i det danske samfund medførte reformationen?  Hvilken funktion havde ligprædikener i datidens danske samfund? Hvilke dyder var afgørende for højadelen?

Faglige begreber:

Højadel, idealskabelse, magtlegitimering, missiv, Luthersk øvrighed, adeligt magtmonopol, hals-og håndsret, adelige dyder.

Forløbsbeskrivelse:

  1. Lektien gennemgås kort i plenum efterfulgt af periodisering af tekstens vigtigste elementer.  
  2. Klassen inddeles i 4 grupper, der alle læser kilderne og hver gruppe analyserer en af de fire kilder.
  3. Fælles gennemgang af kilderne. 
  4. Hver elev udarbejder en ligprædiken over Eske Brock, Herluf Trolle eller Jørgen Skeel i et nutidigt sprog men med samme formel. Afslutningsvis sendes ligprædikenerne til læreren.

Baggrundsmateriale:

Læs “Reformation, idealskabelse og magtlegitimering hos den danske højadel 1536-1660” her. 

Analysen af hver enkelt kilde indledes med fastsættelse af afsender-modtagerforhold samt bestemmelse af kildetype, troværdighed og ophavssituation. 

  • Hvordan beskrives Eske Brock, Jørgen Skeel og Herluf Trolle i de tre uddrag af ligprædikener?
  • Oplist fremhævede dyder i de tre ligprædikener. 
  • Hvilke temaer synes at være vigtige og bliver fremhævet i teksten?
  • Hvad kan ligprædikenerne sige noget om i forhold til datidens samfund, og hvad kan ligprædikenerne ikke sige noget om? 

Jørgen Skeels epitafium i Aarhus Domkirke. Foto: Gammel Estrup.

Kildeintroduktion

I lighed med andre højadelige fik de to renæssance-herremænd på Gammel Estrup, Eske Brock (1560-1625) og Jørgen Skeel (1578-1631) skrevet ligprædikener efter deres død. Eske Brocks blev udført af biskoppen i Århus, Jens Giødesen. Biskoppen må have kendt godt til Brock- og Skeel slægten, da han i sin tid som biskop forfattede størstedelen af Brock- og Skeel slægtens ligprædikener. Selv Jørgen Skeel og  hustruen Jytte Brocks små børn fik skrevet og trykt ligprædikener af biskoppen. Jørgen Skeels ligprædiken blev forfattet af Fyns biskop Hans Mikkelsen, da hans bisættelse foregik i Odense. Eske Brok og Jørgen Skeels ligprædikener tager udgangspunkt i den vanlige disposition af datidens ligprædikener med fortale, personalia og prædiken. Omdrejningspunktet er personalia delen, hvor slægtsforholdende, livsforløbet og dødsprocessen opremses.

Kilde: Uddrag af Eske Brocks ligprædiken (om hans statstjeneste)

Belangendes den salig Mands høye Kald oc fornemme Bestillinger/er hand I det Aar mand skreff 1596. noget for vor Allernaadigste Herre oc Kongis kroning/for sin skickelighed/ oc medbegaffuede gode Forstand/ forordnede vdi Danmarckes Riges Raad/oc met dette Slot Droningborig forleent/vdi huilcken høye oc besuærlige Kald/hand nu haffuer været 29 samfulde Ar/Oc midler tid/vdi mange victige Rigens Bestillinger/inden oc vden Lands/ladet sig bruge/til atskillige Herrer oc Potentater/Gesandsvijss forsendt / Blant huilcke fornemlig hand det Aar / mand skreff 1602. er forskicket dne lange oc besuerlige Reyse/ind vdi Rydtzland/met den Rydske Keyser/paa Kong: Mayest: vor Allernaadigste Herris vegne/store/oc Riged høigtanliggende Verff at forrette.

               Neste Aar der effter/1603. vaar hand med flere Rigens Raad/til Hamborrig/der hans Mayest: der sammesteds bleff hyldet.

               Aar 1605. bleff hand Gesandsvijss forsendt til Dressen/til Churfürst Christianum af Sachsen/ salig oc høylofflig Ihukommelse.

               Der mand skreff Aar 1606. vaar den salige Mand met Kong: Mayest: der hans Mayest: besøgte den Stormectige Potentat/Kong Jacob aff Engeland.

               Aar 1611. der den sidste Suenske Feide begyntes/bleff hand aff høybemelte Kong: Mayest: voris Allernaadigste Herre/forordned til en Krigss Commissariæ.

               Oc siden Aar 1613. vaar hand met flere Rigens Raad paa Grentzerne/samme besuerlige Feide at forlige.

               Dernest bleff den salige Mand/ Aar 1616. aff Kong: Mayest: Gesandsvijss forsend til Gotterup/til Hertug Hans Adolffs høylofflige Ihukommelses/Begraffuelse.

               Anno 1618. er hand forskicked til Høyborne Førstinde Augustam, Hertzoginde aff Holsteen/oc kort tid der effter/met flere Rigens Raad/til Seigeborrig / victige Sager/Riged oc Førstendommed imellem at forrette…

May: til Seigeborrig/ hour den Stormectige Potentat/ Kongen af Bemen/Landgreffuen aff Hessen oc andre Herrer/deres Gesandter mere vaare hoss hans Mayest:

               Aar 1623 vaar hand i lige maade med hans May: til Brunsvig/huor de med regærende Herre/saa vel som flere Førstelige Gesandter/vaare forsamlede.

               Med mange andre besuærlige Reyser/baade i Norge oc andensteds victige Verffue oc Rigens Bestillinger den salig Mandhaffuer vdstaaed/oc nu alle at opregne/ville bliffue for vijtløfftigt/saa hannem til berømmelse i sit høye oc victige Kald/dette billigen maa efftersiges/at hand fornemlig haffuer hafft Gud for Øyen/den rette sande Religion oc reene Lærdom/i stor act oc værdighed/sin Fæderne Riges gaffn oc fordeel/med stor oc merckelige Iffuer/stedse efftertracted/Oc saa lenge Gud hannem gaff helbred/for sin Herre oc Fæderneland/trolig sig ladet bruge/Oc derfor vel met andre fornemme hensoffuede Rigens Mend/ her effter skal sagnes/oc hans dødelige Affgang høylig beklages.

(“Eske Brock med egen handt” Landbohistorisk Selskab (2005))

 

Eske Brock til Gammel Estrup (1560-1625). Eske Brock var rigsråd og gesandt, men tjente under Kalmarkrigen som krigskommisær. Han er her portrætteret i civile klæder men med hånden på sværdet, og han fremstår derfor både som embedsmand og kriger. Foto: Gammel Estrup.

Kilde: Uddrag af Jørgen Skeels ligprædiken 1631

Denne salige Velb. Mand hafuer sin gandske Liffs tid fryctet Gud Allermectigste/ saa vijt vi elendige Menniske aff Guds Naa-de kunde giøre/ thi med huad alvorlig iffuer oc attraa hand idelig oc altid hafuer stundet efter/ at høre Guds Ord/ huor nogen leilig-heder sig nogen steds hafue begifuen/ Huor nu forsømlig oc alvorlig hand Dag/ Aften oc Morgen paa sine Knæ udi enrom hafuer giort sine trohiertige Bøner til den Aller-mechtigste Gud/ det er dennem nocksom bevist/ om noget hafue været udi hans kund-skab oc omgengelse: Hand hafuer lefuet meg-et Christeligen oc kierligen med sin kiere Hustru/ hafuer oc met største vindskibelighed/ loff oc pris forestaaed sine betroede Embeder/ bode huis hannem aff K.M. Naadigst hafuer værit befalet/ fra begyndelsen/ oc nu til hans Affsked aff Verden/ saa ocsaa sit eget Hus oc Bønder/ Saa hand icke hafuer været den der udi nogen maader/ enten Kong. May. eller sin egen Arffue tienere hafuer besueret/ man altid dennem hiolpen oc forfremmet/ saa vidt mueligt/ efter denne besuerlig Feyde oc tilstand her udi Riget. Der vor HErre hafde unt os Fred igien/ hafuer denne salige Mand eftergifuet sine Bønder/ en deel halff deris Landgeld/ en deel de to parter deris Land-geld/ oc den tredjepart aff dennem all deris Landgeld. Oc som hand hafuer været ynck- som ofuer sine Tienere/ saa hafuer hand icke heller forglemt de Fattige/ men altid gifuet oc foræret dennem som hannem søgte oc de hafde behoff. Oc til Kiøbstæderne/ Aarhus/ Ebeltoft oc Grindøe/ naar vor Herre hafde hiemsøgt dennem med Pestilens/ sticket dennem til nogen hundred Daler tillige/ foruden Korn/ oc anden Fetallie/ Saa ocsaa stiftet en Skole ved hans Gaard Sostrup/ oc bestilt at lade bygge en Hospital ved hans Gaard Estrup/ til fem Fattige som der skulle hafue deris ophold/ oc gifuet der til fem hundred enckende Daler.

(Dansk Center for Herregårdsforskning, upubliceret) 

Herluf Trolles sarkofag (1515–1565) Foto: danmarkshistorien.dk

Kilde: Uddrag af Herluf Trolles ligprædiken fra 1565

Original:

Vide i, huor faare wi hede herremend, hui wi bære Guld kæder oc haffue Iordegods oc ville være yppermere oc høyre actet end andre? Der faare haffue wi denne aære for andre, at naar vor Konning oc Herre, Land oc Rige haffuer det behoff, da skulle wi Rigens Fiender affuerie, beskytte oc beskerme met mact oc formue vor Fæderne rige, at vore Vndersaatte maa bo oc cære udj fred oc rolighed: Ia, ville wi haffue det søde, saa maa wi oc haffue det sure met.

Transskriberet:

Ved I, hvorfor vi hedder herremænd, hvorfor vi bærer gyldne kæder og har jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige har behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, således at vore undersåtter må (kan) bo og være i fred og rolighed: ja, vil vi have det søde, så må vi også tage det sure med.

(”Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gøye” udg. af G. L. Wad, Kbh. 1893).

3. lektion, opsamling på ligprædikener

Lektionsbeskrivelse: 

Først i lektionen er der opsamling på elevernes ligprædikener fra forrige lektion i plenum. Dernæst læser klassen nedenstående missiv af 11. marts 1624, og kilden analyseres i plenum ud fra arbejdsspørgsmålene:

Hvilken type kilde er der tale om?
Hvem er afsenderen?
Hvilken relation har denne kilde til sidste lektion?
Hvad er formålet med kilden?
Hvilke informationer kan udledes af kilden i forhold til datidens samfund?

Introduktion: Missiv af 11. marts 1624 til bisperne i begge rigerne (Danmark og Norge) om at tilholde præsterne at holde den rette måde med i ligprædikener at opregne og berømme den afdødes levned. Et missiv er en tidligere anvendt betegnelse om en speciel form for offentlig skrivelse.

Originaltekst: 

Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis sig stor misbrug skal tildrage, i det presterne her udi riget i deris ligpredickener en stor tid unøttig tilbringer med at opregne den dødis lif, lefnet och legender och det tit och ofte for deris interesse høire udfører och berømmer end vel sømmede; da paa det herefter kand giøris nogen forskiel paa de, som hafver ført it gudeligt och christeligt lefnet och veret sit fæderneland til gafn och tieniste, och andre, som ringere forskylt hafver, bede vi eder och ville, at i presterne udi eders stigt alvorligen och flittigen endbiuder och tilholder, at de udi alle ligprædickener, ingen undtagen, udi den dødis lefnets och bedrifters opregnelse den maade holder, som det sig bør, och icke nogenlunde videre, ja endoch imod deris egen vidskab udfører, end sandhed kand taale, anseendis det sted, paa hvilket de staaer och til hvilket de af Gud den allermegtigste ere kallede, saadant udkrefver.

Transskriberet: 

Da vi har erfaret, at der foregår et stort misbrug, idet præsterne her i riget i deres ligprædikener bruger megen unyttig tid på at opregne den dødes liv og levned, og ofte i de dødes interesse udbreder og berømmer dem højere, end det sømmer sig. For at der herefter kan kendes forskel på de som har levet et gudeligt og kristeligt liv og været sit fædreland til gavn og de som har fortjener mindre [agtelse] beder vi jer (biskopperne) og vil (befaler), at i opfordrer og pålægger præsterne i jeres stift til, uden undtagelse, at de i alle ligprædikener holder måde med (giver et sandfærdigt billede af) den dødes liv og bedrifter, som man bør. Og ikke gå videre og imod bedre vidende end sandheden kan tåle under hensyn til det sted de står og hvortil de af Gud den almægtige er kaldet (formentlig en henvises der til deres præstegerning).

(danmarkshistorien.dk)

 

 

Tak til Paderup Gymnasium, Tina Maimburg, Janni Skovvang, danmarkshistorien.dk, ph.d. Rasmus Skovgaard Jacobsen samt Dansk Center for Herregårdsforskning.

FIND OS

Randersvej 2
8963 Auning
Danmark

KONTAKT OS

(+45) 8648 3001
info@jagtenpaafortiden.dk