Moderne tider
1849-1919

Tyende og skudsmålsbøger

Dette undervisningsmateriale er knyttet til undervisningsfilmen Moderne tider på herregården 1849-1919 målrettet elever på mellemtrinnet i fagene historie og dansk. Materialet består af en kort introduktion til underviseren samt materiale til elevopgaver.

Oversigt

• Materiale A, introduktion og skema med skråskrift.
• Materiale B, udvalgte sider fra skudsmålsbog for Ane-Marie Jensen.
• Materiale C, skudsmålsbøger til elever.

Mål for anvendelse af materialet

Dette undervisningsmateriale kan med fordel anvendes som en del af undervisningen i fagene historie og dansk på mellemtrinnet. Baggrundsmaterialet skal klæde læreren på til at indføre eleverne i emnet forud for aktiviteten. Skemaet med alfabetet i skråskrift samt skabelonen til en skudsmålsbog skal anvendes i forbindelse med elevaktiviteten.

I faget historie øves eleverne gennem materialet i at beskrive livsvilkår og verdensopfattelse i en tid med stor forskel høj og lav i det danske samfund. Materialet gør eleverne fortrolige med dansk kultur og historie med fokus på tyendets rettigheder ved indgangen til forrige århundrede, og materialet er relevant for kanonpunktet Kvindernes valgret. I faget dansk arbejder eleverne med forskellige teksttyper, og de øves i forskellige fremstillingsformer, og eleverne arbejder desuden med forskellige tekstformer.

Tyende på herregården

Ved indgangen til forrige århundrede var de danske herregårde de største arbejdspladser på landet med et væld af ansatte i hovedbygning, avlsbygning, have samt i skov og på mark. De mange tjenestefolk havde ikke samme demokratiske rettigheder som deres arbejdsgivere, men trods hårdt arbejde og spartanske forhold var herregårdene ofte populære arbejdspladser med mange unge mennesker samlet på et sted. Tyendeloven i 1854 og senere Medhjælperloven i 1921 udgjorde det juridiske grundlag for denne store del af befolkningen.

skudmålsbøger

Tyendeloven af 1854 bestemte blandt andet, at alt tyende skulle have en skudsmålsbog med sig overalt. I denne bog var præstens eller politimesteren stempel, og der stod et uddrag af Tyendeloven om skudsmålsbøger. I bogen skrev arbejdsgiveren, hvornår tyendet var blevet ansat, og hvornår det fratrådte tjenesten. Nogle arbejdsgivere skrev også en anbefaling i bogen, men det blev ulovligt i 1867. Årsagen var, at nogle arbejdsgivere skrev usande og dårlige anbefalinger. En sådan anbefaling fulgte tyendet resten af livet, og en dårlig anbefaling betød, at det var meget svært at finde et nyt arbejde. En skudsmålsbog havde ofte en personbeskrivelse helt i begyndelsen. Her stod der lidt om, hvor og hvornår personen var født, og hvem forældrene var.

opgave

Eleverne læser dele af Ane-Maries skudsmålsbog i materiale B. Man kan se alle de steder, hun har været i tjeneste samt i nogle tilfælde betalingen for hendes arbejde.

Materiale C består af en skabelon til en skudsmålsbog klar til print til klassen. Eleverne skal selv folde deres skudsmålsbog, så der er en forside, en bagside, en side 1 med print og en blank side til at skrive på. På den blanke side i skudsmålsbogen kan de skrive en beskrivelse af sig selv med fødselssted, skole og lignende.

Når eleverne skriver i skudsmålsbogen, kan de forsøge at skrive skråskrift ud fra skemaet med alfabetet i skråskrift.