Enevælden

1660-1849

SKØNHED OG MODE I 1700-TALLET

Dette undervisningsmateriale er knyttet til undervisningsfilmen Enevælden 1660-1849 målrettet elever på mellemtrinnet i faget historie.

De første tekster (materiale A) består af introduktionstekster til læreren, mens materiale B indeholder opskrifter til f.eks. tandrens og pomade, som eleverne selv kan fabrikere.

 

OVERSIGT
  • Materiale A, Introduktionstekst og billeder.
  • Materiale B, Elevopgave med produktion af tandrens og pomade.
MÅL FOR ANVENDELSE AF MATERIALET

Dette materiale kan med fordel anvendes som en del af undervisningen i fagene historie og dansk på mellemtrinnet. Materialet er udformet med henblik på åben skole- aktiviteter, hvor klassen besøger en eller flere lokale herregårde i lokalområdet. Her vil det være oplagt at fokusere på stedets eventuelle portrætter fra perioden.

I faget historie øves eleverne gennem materialet i at beskrive livsvilkår og verdensopfattelse i en tid, hvor mode og skønhedsidealer var markant anderledes end i dag. Materialet gør eleverne fortrolige med dansk kultur og historie med fokus på forholdet mellem konge og adel under enevælden, og materialet knytter sig derfor til kanonpunktet Enevældens indførelse 1660.

Materialet indeholder en fremstillingstekst til underviser samt en elevaktivitet, hvor klassen i grupper kan lave deres egen 1700-tals makeup.

SKØNHEDSIDEALER

1700-tallets aristokrati havde et stort forbrug af luksusprodukter som sminke, parfume, parykker og dyre tekstiler. Tøj og makeup indikerede, hvor man befandt sig på den sociale rangstige, og det gjaldt derfor om at se så fin ud som overhovedet muligt. En god fremtoning var desuden vigtig for ens chancer på ægteskabsmarkedet. Skønhedsidealet for eliten var gode tænder, snehvid hud og markerede øjenbryn. Allerede fra puberteten gik unge piger ikke udenfor en dør uden et tykt lag makeup, og det var de færreste, som rensede sminken af, når de gik i seng.

Moden blandt danske adelsfolk var i 1700-tallet inspireret af Ludvig 14. af Frankrig. Marie Antoinettes beskrivelse af sin morgentoilette vidner om, at toiletten var en rituel handling, hvor indbudte gæster kunne overvære påklædning, sminkning og hårsætning, der sammenlagt kunne tage flere timer.

HVID HUD

Den snehvide hudæstetik skulle understrege elitens lediggang, og hvidheden blev yderligere fremhævet af rouge samt sorte modermærker (såkaldte fluer). Man brugte blyhvidt (ceruse), der sad godt fast på huden og hvidtede meget, så man ikke behøvede at smøre så meget på. Det blev importeret fra Venedig, og var meget sundhedsskadeligt. Ofte endte huden med at blive grimmere af det, og nogle kvinder døde af blyhvidt-forgiftning. Nogle kvinder brugte æggehvider som et sundere alternativ til at glasere ansigtet.

PARFUME

1700-tallets elite gjorde meget ud af deres ansigter, men deres kroppe var meget beskidte. Man brugte derfor masser af parfume til at dække over stank og snavs. Parfume blev især populært under Louis XV’s hof, der af denne grund blev kaldt ”parfumehoffet”.

ROUGE

Fra midten af 1700-tallet voksede brugen af rouge kraftigt. Selv mænd og børn fra 10 års-alderen brugte rouge. Både røde, pink og gule nuancer var populære. Man brugte Karminrødt (stærk rød med blålige toner), Mønje (orange skær), Læge Oksetunge (klar rød) eller Alkanetrod (pink) som base.

MASCARA

Man brugte hyldebærjuice, kul fra ildsted eller afbrændt røgelse.

SMÅ SKØNHEDSPLETTER

Små skønhedspletter i ansigtet blev moderne allerede i 1650’erne og kunne laves i sort taft eller af læder, så de kunne dække både bumser og ar efter kopper. De kunne have alle slags faconer som f.eks. fisk, sole, stjerner, slotte eller uhyrer.

TÆNDER

I 1700-tallet var man uvidende om sammenhængen mellem sukker og huller i tænderne. Mange tandpastaer var derfor baseret på sød vin og honning, som man duppede på tænderne. Som middel mod gule tænder brugte man en blanding af salvie og salt, som skulle bages i ovnen og stødes til fint pulver. Bagefter skrubbede man tænderne med pulveret morgen og aften. Var man uheldig at miste sine tænder, kunne man lave et gebis af ben/elfenben eller af tænder fra lig. Her var det bedst med tænder fra faldne soldater, da det ofte var unge mænd, som døde på slagmarken. Alternativt brugte man kork i kinderne for at skjule manglende tænder.

PARYKKER

Perioden fra slutningen af 1600-tallet og størstedelen af 1700-tallet var parykkernes store tid. Skægget blev barberet af, da det ofte ikke passede godt sammen med parykken. Blondt hår var moderne, og derfor pudrede man håret i denne farve fra omkring 1700. De fineste parykker blev lavet af menneskehår, hvor der gik to personers hår til én paryk. Parykkerne var generelt tidskrævende og dyre at vedligeholde, og de fleste havde derfor kun råd til at få parykken ordnet af en frisør én gang om ugen.

HÅRPUDDER

Den fine variant bestod af violrodspulver, mens den billigere variant bestod af mel. Man brugte også pulveriseret egetræsmos. I slutningen af 1700-tallet boede Karen Rosenkrantz de Lichtenberg på godset Bidstrup ved Randers. Karen blev enke i 1777 og drev derefter godset alene. Hun efterlod sig en mængde regnskaber og dagbøger, der giver et fascinerende indblik i livet til hverdag og fest for en aktiv og arbejdsom herregårdsfrue. I 1792 og 1793 købte Karen 58 pund pudder, det svarer til 29 kg! Og det var ikke et engangsindkøb, året efter købte hun 62 pund (ca. 31 kg). Fine fruer pudrede også brystet samt brugte en del pudder til opsatte frisurer, men alligevel er det store mængder, som Karen købte.

HÅRMODENS UDVIKLING

1730-1750: Damernes høje, opsatte frisure med fontange blev afløst af en lavere hvidpudret frisure med bukler ved ørene. Håret blev redt op på issen, hvor det lå som små krøller. Parykken var ofte overdådigt pyntet med blomster, fjer og lign. Mændene bar allongeparyk fra 1650’erne til starten af 1700-tallet. Den store krølleparyk skulle give bæreren et frygtindgydende udseende. Senere blev de hvidpudrede pung- og piskeparykker med lavere frisure moderne.

1760’erne-1770’erne: Damefrisurerne voksede til enorme højder, der kunne se helt groteske ud. (der er eksempler på modeller af skibe og vindmøller i håret). Samtidig voksede også herrernes frisurer, idet parykken blev formet til en lille top på issen, da det skulle få personen til at se højere og slankere ud.

1780’erne: Damernes frisurer blev enklere, bredere og med løst hængende krøller. Herrerne havde lave frisurer med små, faste bukler ved ørene og nakkehåret samlet i en pung af sort silke.

Elevopgave

Efter en introduktion til emnet skal eleverne selv prøve kræfter med 1700-tallets sundhed og mode. Hvis der ikke er meget tid, kan det anbefales at lave tandbørsten af lakridsrod med eleverne, og hvis der er meget tid, kan klassen eventuelt låne køkkenfaciliteter på skolen og lave læbepomade eller en af de øvrige historiske kosmetikprodukter. Som afslutning drøftes skønhed, mode og skønhedsidealer gennem tiden i plenum med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål.

 

  • Hvordan adskiller 1700-tallets skønhedsidealer sig fra nutidens mode? Hvilke lighedspunkter er der?
  • Prøv at finde eksempler på, hvordan skønhedsidealerne har været på andre tidspunkter i historien, – hvordan er de anderledes end nutidens opfattelse af skønhed og mode?
Opskrifter fra The Toilet of Flora
HÅRTAB

Pulver til at modvirke skaldethed

Pudr dit hoved med pulveriserede Persillefrø inden sengetid, én gang hver tredje til fjerde måned, og håret vil aldrig falde af.

PASTA TIL TANDRENSNING

En opskrift på rensning af tænder og gummer, der får tandkødet til at vokse sig fast på tandemaljen.

Tag 28 g Myrra i fint pulver, to skefulde af den bedste hvide Honning, og en lille smule grøn Salvie i fint pulver; bland det godt sammen, og skrub tænder og gummer med en lille smule af denne Balsam hver morgen og aften.

Myrrapulver er svært at skaffe og kan erstattes med myrraolie. Alternativt kan man blande salvie og salt, bage det i ovnen og male det til pulver, som man bagefter skrubber tænderne med. Den slibende effekt på tænderne er større ved denne fremgangsmåde.

En historisk TANDBØRSTE

En metode til at forarbejde planterødder, så de kan bruges til at rense tænderne med.

Rødderne formes i hver ende til små børster; de er at foretrække frem for andre tandbørster, da de er blødere og mere behagelige for gummerne. De bruges på følgende måde; enden opblødes i en smule vand, dyppes i tandpulver, og skrubbes derefter mod tænderne til de ser hvide ud. Fiberholdige rødder er lettest at forme til børster. Rødderne koges først fri for plantesaft. Enderne snittes op med en lille kniv og formes til en lille børste. Rødderne lægges derefter til tørring.

Lakridsrødder fungerer godt som tandbørste. Rødderne koges først, til de er mere bløde. Derefter bruger man en kniv eller en (rengjort) hammer til at skille rodfibrene ad, så enderne flosser. På den måde formes enderne til små børster. Man kan klippe lakridsrødderne over i to dele, så de rækker til flere tandbørster.

LÆBEPOMADE

Opskrift på en gul Læbe-Salve.

Tag Gul Bivoks og Mandelolie. Smelt Bivoksen i olien, og lad blandingen hvile til den er afkølet, så den får en fast konsistens.

[Der bruges ca. lige dele bivoks og mandelolie. For meget bivoks gør pomaden for hård. Læbepomaden kan tilsættes et par dråber rosenolie, som det fremgår af andre opskrifter på læbepomade. Den opvarmede masse hældes i en lille sminkebeholder, mens den endnu er flydende. Den sætter sig hurtigt.].

Opskrift på læbepomade med smør.

Tag et halvt pund frisk smør, et pund Bivoks eller 142 g. Hyldebær, og omkring 28 g. knust alkanetrod. Kog det sammen over svag varme indtil voksen er opløst, og blandingen får en klar rød farve, sæt det herefter til side til brug.

[Opskriften er til en stor mængde. Til en lille sminkebeholder rækker ca. ¼ blad bivoks og lige dele smør. Hvis hyldebærrene ikke er i sæson, kan disse udelades. Tilsæt finthakket alkanetrod i stedet for knust til blandingen og kog det ind, til farven frigives. Justér mængden af hyldebær og alkanetrod til blandingen har den ønskede farve. Si derefter rester af alkanetrod fra blandingen. Blandingen hældes i en lille sminkebeholder, mens den endnu er flydende.]

FIND OS

Randersvej 2
8963 Auning
Danmark

KONTAKT OS

(+45) 8648 3001
info@jagtenpaafortiden.dk