Adelsvælde
1536-1660
Renæssancemennesket og naturen
Dette undervisningsmateriale er knyttet til undervisningsfilmen Adelsvælden 1536-1660, som klassen med fordel kan se som introduktion til perioden og det efterfølgende arbejde med elevopgaverne. Materialet kan anvendes som en del af undervisningen i fagene historie og natur/teknologi på mellemtrinnet. Elevopgaverne er udformet med henblik på åben skole-aktiviteter eller ude-skole, hvor eleverne er aktive i den lokale natur. Det historiske baggrundsmateriale skal klæde læreren på til at præsentere emnet for eleverne før aktiviteten.
Faglige mål
I faget historie arbejder eleverne med verdensopfattelse i renæssancen, hvor de skal finde spor fra fortiden i lokalmiljøet i form af vilde planter med en særlig kulturhistorisk baggrund. Undervisningsmateriale såvel som undervisningsfilm gør eleverne fortrolige med dansk kultur og historie med fokus på renæssancens verdensbillede. I faget natur/teknologi øves elevernes evne til at kategorisere og artsbestemme vilde planter fra den danske natur.
introduktion til sygdom i renæssancen
Helbredende planter blev ofte brugt mod sygdomme i renæssancen, og man mente desuden, at himmelhvælvets legemer havde en direkte indvirkning på menneskets livsførelse. I løbet af 1500-tallet udkom de første danske læge-bøger med opskrifter på helbredende medikamenter med urter. Datidens danske lægekunst fandt sin inspiration i det gamle Grækenland, og især Hippokrates’ skrifter fra cirka 5. århundrede f.Kr. om de fire kardinalvæsker udgjorde en stor del af datidens sygdoms forståelse.
Overordnet handler dette tankesæt om, at sygdom er et udtryk for ubalance mellem de fire kardinalvæsker blod, slim, gul galde og sort galde. For at genoprette balancen i kardinalvæskerne brugte man forskellige behandlingsformer. De mest benyttede var åreladning af blod, lavement samt afførende, vanddrivende og sveddrivende midler. Plantemedicin var en vigtig del af behandlingen. Man har anvendt både dyrkede og vildtvoksende planter, og nogle af planterne kan man stadig finde i den danske natur.
I renæssancen opfattede man sygdomme som henholdsvis varme, kolde, tørre eller fugtige. En varm og tør sygdom skulle behandles med dets modsætning nemlig et koldt, fugtigt lægemiddel. Alle lægeplanter blev derfor karakteriseret efter deres kolde eller varme egenskaber. Kosten indgik også i behandlingen, og derfor er nogle af middelalderen og renæssancens lægebøger også kogebøger, hvor ingrediensernes kolde eller varme egenskaber spiller ind.
Menneskelivet var i renæssancen tæt knyttet til den omkringliggende natur, og både planter og stjerner spillede en central rolle i dagliglivet. Henrik Harpestreng (død 1244) skrev flere læge- og urtebøger, og i elevopgaven skal klassen på opdagelse i skolens nære natur med udgangspunkt i Henrik Harpestrengs urtebog, der beskriver en række planters helbredende egenskaber.
 |
PLANTEGUIDE
VejbredArnoglossa siue. Plantago. Kold og tør. Hun tørrer sår, der meget væde har og renser den urene og den røde der i sår er, og hun forarbejdes med honning og lægges med. Stamper man hende og lægger ved blødning da stoppes det. Forarbejdes det med æggehvide, da duer det storligt for det der brændt er. Lægges det ved hundebid, da duer det. |
 |
BynkeArtimesia er bynke. Varm og tør. Stamper man bynke med ister og lægger med byld da duer det. |
 |
BrændenældeUrtica er nælde. Hun er meget varm. Nældefrø blandet i honning, det duer for sygdom i testiklerne. Stamper man salt med nælde blade, da er det godt for tand- og hundebid. Hvis nællerod stampes med eddike, da duer det for byld i milt og for fodbyld. For siddesmerter og for bylder i lungen er nældefrø godt stampet i honning og smurt ovenpå. |
 |
ValmuePapauær, valmue, kold og våd. Gøres olie af frø, det gør man at sove og er glad i sanserne. Lidt skulle man af dette frø tage, tager man mere da må man få sin død. Stamper man hendes blade og lægger med hævede struber da duer det meget og duer hun for den onde ild. Blander man olie af rosen der med og smør sit hoved med det, da er det godt for smerte og gør også at sove. |
 |
KørvelCerifolium det er kørvel. Hun er meget hed og tør. Lider barns halsbetændelse da skal hovedet ofte tvættes med hendes lunken og bindes til tindingen og til ansigtet med suppen. |
 |
AgerkålEruca, agerkål, meget hed og tør. Det vrister bort hoste om man æder det. Var det med honning æltet da renser det mands hud af smitte og gør ansigtet rent. |
|
|
BertramPiretrum, Bertram, hed og tør i fjerde grad. Tygger man hende og holder i sin mund eller lægger ved tandkødet da duer det for tandkødet. Blander man det i honning, da duer det for epilepsi. |
Åreladning og almanakker
Åreladninger var kunsten at trække blod ud af kroppen i et forsøg på at skabe balance imellem kardinalvæskerne. Det var en helt almindelig medicinsk praksis i Danmark helt op til begyndelsen af 1900-tallet. Herremænd som Eske Brock (1560-1625) og Christen Skeel (1623-1688) lod sig ofte årelade, og man kan se i deres almanakker (dagbøger), hvornår de lod sig årelade. Typisk skete åreladninger i forbindelse med almanakkens forudsigelser om, hvilke dage der ifølge stjerner og planeter var gode at lade sig årelade på. På denne måde havde stjernerne altså en direkte indflydelse på hverdagen for renæssancens mennesker.
En almanak var en form for kalender. Disse små skrivekalendre var meget udbredte blandt adelen i renæssancen, og der stod mange informationer om gunstige tidspunkter at udføre bestemte aktiviteter på. For eksempel kunne man læse, hvornår det var godt at få klippet hår, indgå ægteskab eller handle i en almanak. Den danske videnskabsmand Tycho Brahe (1546-1601) mente endda, at man kunne forudsige særligt uheldige dage ud fra stjernernes placering. Deraf kommer udtrykket “Tycho Brahes- dage” om dage, hvor ingenting går, som det skal.
foto: https://fineartamerica.com/
Elevopgaver
Opgave et: Eleverne skal med udgangspunkt i planteguiden finde udvalgte vilde planter i skolens nære natur. Det kan være i skolegården, i krattet nær skolen eller andre steder i lokalområdet, hvor vilde planter har fået lov til at vokse op. Eleverne deles i grupper og får tildelt et print af vedlagte mannequin, hvor læreren har markeret, hvilken lidelse gruppen skal finde medicin for. Der er bedst muligheder for at finde vejbred, bynke, brændenælde og agerkål i Danmark. Det anbefales, at underviseren undersøger mulighederne for at finde de enkelte planter, før eleverne sendes ud på opgaven.
Læringsmål: Eleverne er fortrolige med almindelige planter i den danske natur og deres anvendelse førhen. Eleverne kan finde planter i grupper og redegøre for deres anvendelse i renæssancen. Eleverne kan læse og forstå en historisk tekst.
Opgave to: I denne opgave får eleverne hver en almanak, der skal fungere som en personlig skrivekalender. Brug skabelonen og lad eleverne selv folde deres almanak. Fold siden to gange, så der er en forside, en bagside og to blanke midtersider, som eleverne kan skrive på. På almanakkens første sider skal eleverne skrive deres fødselsdato og navn. Herefter skal de i grupper nedskrive de danske og latinske navne på de planter, de fandt i forrige opgave. Hvis der er tid, skal eleverne tegne en af planterne i deres almanak. Til slut præsenterer hver gruppe deres almanakker i plenum.
Læringsmål: Eleverne kan beskrive almindelige danske planter, de kender deres latinske og danske navne, og de kan skriftligt redegøre for planternes anvendelse i renæssancen.
Almanak
Herunder ses et eksempel på en side i en almanak fra april måned 1682. Almanakken tilhørte herremanden Christen Skeel (1623-1688), og den har været flittigt brugt. Yderst til venstre ses dagene med helgennavne og bibellæsninger. Til højre ses forskellige astrologiske oplysninger om månen, solen og planeterne. Krydserne angiver, hvornår det er godt at blive åreladt, mens den lille kop angiver, hvornår det er godt at bade og få en såkaldt kopbehandling. I en almanak kunne der også stå informationer om, hvornår det var godt at blive klippet og gå til øjenlæge.
FIND OS
Randersvej 2
8963 Auning
Danmark
KONTAKT OS
(+45) 8648 3001
info@jagtenpaafortiden.dk
